Libanesiske fladbrød med squashdeller

Hovedret
Serveringer:

Ingredienser

Fladbrød, 10-12 stk

25 g gær
3 dl vand
1½ tsk. salt
1 spsk. olivenolie
150 g durummel
225 g sigtet speltmel 
Squashdeller, 12-14 stk.
500 g revet squash
1 løg
2 fed. hvidløg
½ spsk. salt
½ dl sigtet speltmel
3 dl rasp
2 æg
1 tsk. chiliflager
½ tsk. muskatnød
Frisk timian
Kokosolie til stegning

Fremgangsmåde

Opløs gær, vand og salt i en skål.
Tilsæt olivenolie og rør igen.
Sigt durummel og speltmel ned i skålen under omrøring.
Ælt dejen godt igennem i 3-5 minutter, dette gøres nemmest på en røremaskine.
Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt den igennem med dine hænders varme.
Lad dejen hæve under et klæde i 40 minutter.
Imens dejen hæver, laves farsen til squashdellerne.
Riv squash på den grove side af rivejernet.
Hak løg og hvidløg groft.
Kom squash, løg og hvidløg op i en skål og tilsæt de resterende ingredienser.
Dette røres til en våd fars. Hvis du synes, at dejen er for våd, tilsættes en smule mere mel.
Opvarm en pande med lidt kokosolie til middelvarme og steg frikadellerne.
Lad dem få god stegeskorpe inden de vendes.
Squashdellerne kan holdes lune inde i ovnen.  
Form små fladbrød og lad dem hæve yderligere 30 minutter under et klæde.
Opvarm en pande til middelvarme uden fedtstof.
Lad panden blive godt varm og bag derefter brødene til de bliver gyldne på hver side. 

Lignende opskrifter